HOLD 6

SKINDSYNING

Gennem hele den periode vores dragter repræsenterer, har skind været et meget ofte brugt materiale til beklædning. Det blev brugt til bl.a. bukser, veste, trøjer, underskørter, handsker, pelse og huer.
Ofte var det fåreskind – det havde bønderne selv eller evt. hjorteskind, hvis man havde midler og mulighed.
Undervisningen er en del af 6.år og går over 8 timer, hvor der læres nogle af de specielle teknikker, der bruges ved syning og broderi i/og på skind.
Der syes prøve af nederste del af et bukseben i halv størrelse samt paspoleret knaphul. 
Der syes prøver af et par forskellige sømme, der ses i de gamle dragtdele samt prøve på broderi.
Teorien indeholder forevisning og egnede og uegnede skind, snak om disse og øvrige materialer, mønsteranbringelse på skind og orientering om skindbuksernes udseende i forskellige tidsperioder.
I undervisningen indgår originale gamle skindbukser fra Studiesamlingen, så det vil være muligt, at nærstudere bl.a. detaljer.